"Arkitekturfund ved Lund betegnes som svenske"
Af Leif Alund
Artikel ur POLITIKEN 21 Maj 1997
Svenskerne har svært ved at acceptere, at Skåne indtil for mindre end 350 år siden var en dansk landsdel på linie med Jylland og Sjælland.
I det ellers velorienterede Svenska Dagbladet konstaterer man således, at arkæologerna på en lermark i Uppåkra (dansk: Opager) uden for Lund har skrevet ett nytt kapitel i ´Sveriges äldsta historia´.
På et område, der måler 1000 x 500 meter har et hold af arkæologer under ledelse af professor Lars Larsson fra Lunds Universitet i löbet af det sidste år fundet mere end 2000 genstande af bronze, sølv, jern og ben fra jern-aldern. Bopladsen synes at være grundlagt ved vor tidsregnings begyndelse og skønnes at have v'ret et økonomisk og politisk centrum for Vestskåne i vikingetiden.
På det tidspunkt og de næste 650 år var Skåne imidlertid dansk.
Det kan undre, at den svenske avis ikke spekulerer over, hvorfor de skånske arkæologer måtte hente hjælp fra danske kolleger for at vurdere de mange fund.
Når mange svenskere ikke synes at være klar over Skånes historie, hænger det blandt andet sammen med en mangelfuld historieundervisning. Endnu i dag lærer børnen, at ´i 1658 blev de gamle svenske landsdele ført tilbage til Sverige´. Og i Skåne må børnen finde sig i at få beskrevet Christian 2. Som en ondskabsfuld karl, der foranstaltede det stockholmske blodbad.
Ingen fortæller dem, at samme Christian faktisk blev kaldt Christian den Gode i Skåne - og at Malmøs borgmester, Hans Mikelsen, faktisk var en af de få danskere, der var Christian 2. Tro og fulgte ham i landflygtiheden i 1523, da Fredrik 1. Væltede ham af tronen.
Med dannelsen af det nye len for hele Skåne håber skåningerne, at Skånes historie nu endelig kan få plads på skoleskemaet, så børnene ikke længere tvinges til at fornægte deres forfædres identitet.